Åbne events

Ud over de ugentlige træninger sørger vi for, at planlægge events fordelt ud på året. På den måde kan vores medlemmer få mulighed for at tage venner, familie, kollegaer eller naboen med til de åbne arrangementer. Andre events er kun for medlemmer, men her er der rig mulighed for at nyde fælleskabet ud over det sædvanlige.

En fælles oplevelse for hele byen

I år forvandlede vi både Odense og Middelfart til levende påskeuniverser fyldt med energi, bevægelse og masser af smil! UrbanWorkouts årlige Påskeevent er ikke kun for vores medlemmer – det er en oplevelse skabt for hele byen. Her mødes familier, venner, løbere, gående, store og små for at dele en aktiv og hyggelig dag under åben himmel.

En rute fyldt med aktiviteter – i dit tempo 🐣

Deltagerne kunne begive sig ud på en ca. 3 km lang rute, hvor instruktører og engagerede frivillige stod klar med sjove og udfordrende aktiviteter inspireret af UrbanWorkouts udendørs træningskoncept.
Alle aktiviteter kunne tilpasses, så både børn, voksne, begyndere og træningsvante kunne være med – og man bestemte selv, om turen blev til en gåtur, joggetur eller løbetur. Der var heller ingen krav om at gennemføre hele ruten. Det vigtigste var at have det sjovt.

🐰 Påskehygge for de allermindste

For børn i alderen 0–4 år havde vi skabt et trygt og hyggeligt område ved start og slut. Her sørgede påskeharen for masser af små overraskelser og skjulte æg, som de mindste kunne finde i deres helt eget tempo.

🌞 En dag fyldt med grin, fællesskab og forårsenergi

Eventet samlede mennesker på tværs af alder, form og baggrund – præcis som vi elsker det. Glade ansigter, ivrige æggejægere, aktive familier og solskin på kinderne var med til at gøre dagen helt særlig.

Påskeevent 2026

Nytårstræning

Årets sidste træning og en fejring af fællesskabet

Inden vi hopper ind i et nyt år, inviterer UrbanWorkout hvert år til årets allersidste træning i både Odense og Middelfart. Det er en times energisk cirkeltræning, hvor vi sammen siger farvel til året med bevægelse, smil og stærkt fællesskab.

Vi fejrer dem, der gør fællesskabet stærkt – nemlig medlemmerne

Nytårstræningen er vores måde at sige tak til alle de fantastiske medlemmer, der hver uge møder op, skaber god stemning og løfter UrbanWorkout‑fællesskabet.

En times cirkeltræning for alle niveauer

Træningen er bygget op som klassisk UrbanWorkout’s cirkeltræning: funktionelle øvelser, høj energi og plads til alle. Hver øvelse kan tilpasses, så du selv vælger, om du vil give alt hvad du har – eller om du mest vil nyde afslutningen på året i godt selskab.

Et stærkt punktum – og en opladning til året, der venter

Vi slutter året præcis, som vi gerne vil starte det næste: med bevægelse, glæde og en følelse af at være en del af noget større.
Det bliver årets sidste svedige, sjove og hjertevarme fællesoplevelse – og en tradition, du kommer til at glæde dig til år efter år. Vi slutter af med at skåle i et glas bobler og byde det nye trænings år velkommen!

Nytårstræning 2026