Uundværligt i en svær tid
Midt i et kræftforløb blev skovfitness et sted med frisk luft, bevægelse og et fællesskab, der gjorde en forskel.

Jette J.
To timer kun for mig
To gange om ugen prioriterer jeg mig selv. Det giver energi, styrke og et fantastisk fællesskab.

Nanna C.
Jeg er stadig vild med det
Frisk luft og træning på egne præmisser. Efter mere end 10 år glæder jeg mig stadig til træning

Susan A.
Urban Stories
Ægte historier fra medlemmer, der har fundet træningsglæde, fællesskab og styrke hos os
10 ud af 10
Træningen har betydet meget for mig. Jeg er 70 år og fik en hofteoperation sidste år. Træningen har været utrolig effektiv som supplement til min genoptræning, fordi de enkelte træningspas altid tilpasses den enkeltes formåen, og der er ingen intern konkurrence.
Alle møder i højt humør, og træningen løfter både krop og sjæl. Jeg kan helt klart mærke, at jeg er blevet stærkere, har fået bedre balance og en bedre kondition. Den store fordel er, at vi træner i det fri med en instruktør, der er opmærksom og altid har et program, der passer til vejr og vind. Vi træner sammen, men alligevel individuelt. For mig er det en supermotiverende måde at træne på.
Fra mig får træningsformen 10 ud af 10.

Birthe

Susanne W.
Det sociale gør forskellen
Træning, frisk luft og glæden ved at vi ses 2 til 3 gange om ugen motiverer mig. Vi har et motto: “Man fortryder aldrig at komme til træning”.
Efter 10 år i Urban er glæden ved at røre sig og få snakket og grinet stadig det, der gør, at man altid går glad hjem.
Hos Urban kan alle være med uanset formen. Variationen mellem øvelserne er stor, men det sociale fællesskab betyder helt klart mest for mig.
Styrke på mine præmisser
Har været i benhårdt kræftforløb (er fortsat). Det har været uundværligt for mig at kunne vende tilbage til mit “skovfitness” hold med Mette og en flok rare damer. Jeg har 100% kunnet tilpasse træningen til min dagsform, og dét at være sammen ude i naturen samtidig med, man får rørt kroppen, er helt genialt.

Jette J.

Wicky
Kvalitet, fællesskab og fleksibilitet
Jeg kan mærke, at det gør mig godt at have været til træning med UrbanWorkout. Min krop er brugt på den gode måde, der er god stemning på holdet og god modtagelse af nye, og ikke mindst en træner, som er sundhedsuddannet, har styr på øvelserne og øje for, om man gør det rigtigt.
For mig er det supervigtigt, at jeg går til noget træning, som er fleksibelt, da jeg arbejder meget. Der er ingen sure miner, hvis jeg ikke lige kommer til hver træning, men altid smil og et velkommen. Og så er det bare dejligt at være udenfor og træne, i al slags vejr, det gør noget godt for mig med al den friske luft.
Jeg kan kun anbefale UrbanWorkout. Jeg synes virkelig, jeg får meget for mit månedlige abonnement.
Vores træningsunivers
Følg med på rejsen
